TELEFONTIDER

Inden du ringer...
Klinikken betjener flere end 7000 patienter, som heldigvis aldrig er syge på samme tid. Nogle dage kan det desværre være lidt af en udfordring af komme igennem på telefonen, fordi der er mange patienter i kø. DU kan hjælpe os - og dermed dig selv - ved at forberede dig, inden du ringer. 
- Hvad er problemet?
- Hvor har du (helt præcist) ondt?
- Hvor længe har fu haft ondt/været syg?
- Har du feber?
Vi gør opmærksom på, at det kan være nødvendigt at aftale fler tider ved flere problemstillinger, idet vi som oftest kun har mulighed for at behandle én problemstilling per konsultation.
Der kan kun bestilles én konsultation om dagen.
Et par overvejelser, inden du ringer til klinikken.
Lægerne har telefontid mellem kl. 8-8.45
Sekretærerne besvarer telefonen mellem kl. 9-14.
 
- Er det vigtigt at tale med os lige nu - eller kan det vente?
Hvis du fx. gerne vil bestille en tid til at se lægen for at tale om noget, der ikke er akut (haster), så ring til sekretæren efter kl. 9.
- Er det meget vigtigt, at du taler med en bestemt læge?
Klinikken har ud over de 6 faste læger ofte også en uddannelseslæge. Vi er vant til at hjælpe hinanden, når der er travlt. Hvis din sædvanlige læge ikke er på arbejde eller har lang ventetid, er du velkommen til at bestille tid ved en af de andre læger. 
- Skal du have fornyet din recept?
Hvis det er medicin, som du er vant til få, og du blot skal have fornyet recepten, kan du bestille via selvbetjening, eller du kan kontakte sekretæren efter kl. 9. Vi anbefaler også brug af appen Min læge.
- Skal du have svar på en prøve?
Aftal så vidt muligt på forhånd, hvordan du gerne vil have svar på prøver. Stadig flere patienter foretrækker at få svar via email. Så får du automatisk en besked, når der ligger svar fra lægen til dig i vores selvbetjeningssystem, hvis du bruger appan Min læge, kommer der også besked her. Det er meget fleksibelt og både dig og klinikken
- Har du et enkelt spørgsmål?
Hvis du savner svar på et forholdsvis simpelt spørgsmål, kan du overveje at skrive til lægen via vores selvbetjeningssystem eller via appen Min læge. Der kan gå op til 5 arbejdsdage, inden du får svar, så denne mulighed er ikke egnet til akutte problemstillinger.
 
Aftale om sygebesøg skal træffes mellem kl. 8.00 og 9.00.