Information om sæsonvaccination 2025 mod covid-19 og influenza

Vaccination kan ikke gives hos lægen efter politisk beslutning.

Målgrupper

Sundhedsstyrelsen anbefaler i går vaccination mod covid-19 og influenza til:

Alle på 65 år og derover.

Personer under 65 år med kronisk sygdom herunder:

- Personer med kroniske lungesygdomme

- Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)

- Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)

- Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx. personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling

- Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft

- Personer med kroniske lever- eller nyresygdom

- Personer, herunder børn fra 6 måneder, med andre kroniske sygdomme eller tilstande, der ifølge lægens vurdering medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx. personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlige neurologisk sygdom, korttarmssyndom, personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug.

- Personer med svær overvægt (BMI>35)

- Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller personer i samme husttand som børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19

Borgere i målgruppen for begge vacciner kan få disse samtidig.

Førtidspensionister tilbydes gratis vaccination mod influenza. 

Særligt vedr. gravide 

I år tilbydes vaccination mod covid-19 ikke til raske gravide.

Vaccinationsperiode

1 .oktober – 20. december 2025

Invitation til vaccination

Fra midt september 2025 sendes der invitation til vaccination ud via E-boks eller ved almindelig post til alle borgere på 65 år eller ældre.

Invitationerne sendes ud løbende efter følgende plan:

- 85 år+: Den 9. september

 75-84 år: Den 16.-.17. september

- 65-74 år: Den 23.-25. september

Påmindelsesbreve udsendes 3. november.

Hvordan bestiller jeg tid til vaccination

Du kan bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk (med MitiD).

Borgere under 65 år, som er i målgruppen for vaccination, kan fra den 26.09.24 booke tid til vaccination via en tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk.

Hvis du har problemer med at booke tid fx hvis du ikke har MitiD, kan du få hjælp hos Bookingsupport på tlf. 7023 2415. Telefonen er åben fra den 10.09. alle hverdage fra kl. 8.30-15.30

Hvor kan jeg blive vaccineret

Der er et regionalt vaccinationscenter i hver kommune i Region Midtjylland

Som supplement til de regionale vaccinationscentre er der indgået aftale med Danske Lægers Vaccinationsservice, der har oprettet vaccinationssteder geografisk fordelt i regionen.

På regionens hjemmeside www.vacciner.dk kan du på Danmarkskortet se, hvor du kan blive vaccineret og hvornår de enkelte vaccinesteder holder åbent.

Du kan finde svar på spørgsmål om vaccination på Region Midtjyllands hjemmeside www.vacciner.rm.dk

Kilde: Sundhedsplanlægning Region Midtjylland.